En af Englands mest hypede indierock-bands gæster Lille VEGA. Westside Cowboy blander eksplosive guitarriffs, støvet americana og DIY-energi til en uimodståelig og uforudsigelig koncertoplevelse, hvor hver tone balancerer mellem kaos og kontrol.
Bandet, der kommer fra Manchester, har høstet anerkendelse fra både kritikere og publikum. NME har udråbt dem til "UK's most exciting forces", og de har turneret fuldt hus rundt omkring samt optrådt på festivalerne End of The Road og Glastonbury. I januar udgav de deres anden EP So Much Country 'Till We Get There på det legendariske pladeselskab Island Records, som blev hyldet af anmeldere for at pakke uimodstånelig promesse og energi ind i blot 15 minutter.
Deres eklektiske britainicana-genre fusionerer britisk indierock med amerikanske inspirationer og påkalder sammenligninger med bands som Modest Mouse, Pavement, Built to Spill, Waxahatchee og MJ Lenderman.























































