En fascinerende aften under planetariekuplen, hvor du udforsker universet gennem verdens mest avancerede teleskoper. Med Planetariums livagtige og knivskarpe planetariesystem bringes du helt tæt på de store instrumenter, når vi besøger nogle af de største og mest betydningsfulde observatorier på Jorden og i rummet – fra Atacamaørkenen i Chile og toppen af Mauna Kea på Hawaii til rumteleskopet James Webb.
Foredraget tager dig på en rejse gennem astronomiens historie: fra Galileo Galileis revolutionerende første blik gennem et teleskop i 1609 og Tycho Brahes observation af en supernova til Hubble-teleskopets ikoniske billeder af fjerne galakser. Du opdager, hvordan moderne teleskoper afslører usynligt mørkt stof, leder efter planeter omkring fjerne stjerner og endda kan skabe billeder af sorte huller ved hjælp af teleskoper spredt over hele Jorden.
Program:
- 19.15: Foredrag – Verdens vildeste teleskoper
- 20.15: Spørgsmål
- 20.30: Pause
- 20.50: Film – Rummets Forunderlige Lys
- 21.30: Afslutning
Din billet giver adgang til udstillinger, værksteder og Science Show samme dag.

































![Twenty One Children [ZA] + Support: TBA](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fbilletto-1925931.webp&w=3840&q=75)



















