Oplev tre moderne singer-songwriter-projekter i én koncert, hvor tekster og musikalisj nærvær står i fokus. Salig, FLUNCH og Nioma præsenterer hver deres fortolkning af kunstnerisk sårbarhed og musikalsk integritet.
Salig er Niels Kruzes projekt om skæve tilværelser. Med elektro-akustisk lyd og upoleret organisk udtryk fortæller Salig historier, der giver nyt perspektiv på det smukke og grimme i verden. Formålet er at afdække nuancer og åbne øjnene for perspektiver, man måske ellers ville overse.
FLUNCH bygger på singer-songwriter-traditioner, hvor det uperfekte og umiddelbare fejres. Stemmen bevæger sig fra hviskende falset til råb, og musikken kombinerer kristen, gospelinspireret lovsang med ambient, elektronisk lo-fi lyd. Teksterne finder skønhed i hverdagen og små øjeblikke.
Nioma fusionerer jazz manouche, R&B, klassisk guitar og nordisk singer-songwriter. Trioen inviterer lytteren ind i et nærværende rum med klassisk guiterspil og smukke vokalharmonier som fundament for skrøbelighed og poetiske tekster.
Praktisk info
- Entré: 100 kr.
- Døre: 19:00, show: 20:00
- Venue: Stairway, Lindehøjen 12, 2720 Vanløse
- Arrangementet er del af Musikcaféens program
























































