Opdag Operaen fra en helt ny vinkel med en guidet rundvisning gennem et af verdens mest avancerede teaterhuse. Du starter i den store foyer, hvor Olafur Eliassons svævende lysskulpturer byder velkommen, inden du betræder den ahorntræbeklædte sal med 2.500 lamper og et loft belagt med 24 karat bladguld. Herfra tager turen dig bag kulisserne gennem det enorme baghus med seks scenefelter, massive betonmure og professionelle øvesale.
Undervejs hører du fascinerende historier om operahuset, dets særheder og kunstfaglige miljø – blandt andet hvorfor man absolut aldrig må fløjte her. Turen slutter ved Takkelloftet, Operaens intime lillebrorscene. Hele oplevelsen varer 75 minutter og gives på kunstens præmisser, hvilket betyder, at guiden kan justere ruten, hvis øvelser eller teknisk arbejde er i gang. Du må gerne fotografere til privat brug.
Entré: 135-155 kr
Sprog: Dansk

























