Kom med på en omvisning på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor du oplever alt fra mytologiske helte, romerske kejsere og ægyptiske guder til dansk guldalderkunst, fransk impressionisme, van Gogh og Cézanne. Turen går også forbi Vinterhaven med palmer og guldfisk samt Festsalen med mosaik og ovenlys.
Omvisningen fortæller historien om museets tilblivelse og om de værdier og visioner, der drev Carl Jacobsens store samlerarbejde. Ny Carlsberg Glyptotek regnes som førende i Norden inden for antik kunst og rummer en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra 1800-1930. Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen. Hold: 53145. Sted: Glyptoteket.























































