Duoen KALEIIDO inviterer lytteren ind i et tryllebindende, musikalsk univers, hvor tiden synes at stå helt stille. De præsterer en helt særlig form for atmosfærisk ambient jazz uden forudgivne aftaler – en improvisationskunst baseret på jazzens dybeste traditioner kombineret med et radikalt krav om total kunstnerisk frihed. Resultatet er øjebliksmusik, der bevæger sig frit i tid og rum: musik fyldt med mystik og undren, hvor flydende klangflader og rumlige soundscapes væves sammen til filmiske lyd-collager, der skifter tone for tone – som det uendelige varierende mønster i et kalejdoskop.
KALEIIDO er skabt af to af landets store visionære improvisatorer: saxofonisten Cecilie Strange og guitaristen Anna Roemer. Strange har dyb inspiration fra jazzverdenen og har selv udgivet prisbelønnet musik, mens Roemer bringer en stor, farverig klangæstetik fra pop-, rock- og indiescenen, hvor hun blandt andet har samarbejdet med Asger Techau og Ida Kudo. Denne modsætning mellem deres baggrunde giver bandet sin særlige musikalske skarphed. Sammen har de høstet stor anerkendelse – herunder den prestigefyldte Carl Pris som »Årets Komponist inden for Jazz« både 2023 og 2024.
Anmelderne lovpriser deres arbejde som musik fuld af mystik og vidundring, hvor saxofonen og guitaren på indfølende vis omslutter hinanden og vidner om kunstnerisk modenhed der nærmer sig det transcendente.
Entré: 250 kr + evt. gebyr
Sted: Jazzhus Montmartre































![Khemmis [US] + Support](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fbilletto-2019564.webp&w=3840&q=75)


