Få et skub til at tage de fine høje hæle ud af skabet og oplev en sjov dansedag på Folkehuset Absalon. Denne workshop er for alle – uanset køn, alder eller danserfaring – der ønsker at prøve at danse i høje hæle.
Under workshoppen arbejdes med balance, elegance, attitude og teknik til at gå og danse i høje hæle. Afslutningsvis indøves en kort og effektfuld heels-koreografi, der får den indre selvtillid til at skine igennem. Musikken spænder fra klassiske hits til nye power-fulde numre, alle valgt for at pumpe op for selvtillid og selvudtryk.
Praktisk info: Tag dine egne høje hæle med. Prisen er 75 kr.










































