Blåly fejrer udgivelsen af deres andet album Resonans med en live-koncert i Union. Trioen leverer nordisk instrumentaljazz fyldt med hypnotiske klavermønstre, flydende grooves og æteriske kontrabasklange, som skaber et stemningsfuldt og nærværende lydunivers. Musikken fusionerer jazz, folk og nordiske klangtraditioner og navigerer mellem melankoli, ro og intensitet.
Trioen består af Barbara Fiig (piano), Johan Kjær Houver (kontrabas) og Timon Matern (trommer). Debutalbummet Nystalgi udkom i 2024 og blev blandt andet Ugens Album på DR P8 Jazz. Siden har bandet spillet adskillige udsolgte og anmelderroste koncerter.
Ved releasekoncerten får du mulighed for at høre sangene fra Resonans live og købe albummet på vinyl, inden det officielt udkommer den 23. oktober på April Records.
Entré: 80 kr











![Khemmis [US] + Support](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fbilletto-2019564.webp&w=3840&q=75)





























