Mød kunstner og scenograf Lise Marker til en åben kunstworkshop, hvor børn og deres familier sammen kan skabe kunstneriske værker. Workshoppen finder sted i kulturzonen og byder på kreativ udfoldelse for alle aldersgrupper.
Dagen består af tre dele: først kunstværkstedet, efterfulgt af en filmvisning af "Fædrene i Tingbjerg" med en mindre workshop, og til slut folkekøkken med hjemmelavede friske falafler, hummus, tabbouleh, fladbrød og drikkevarer. Mad betales særskilt: 50 kr. for voksne og 35 kr. for børn — kontant eller mobilepay på stedet.

































