De fleste konferencer Poul-Henning Kamp deltager i, er befolket af folk som ham selv: t-shirts, jeans og open source-software. Næste uge er det anderledes.
For egen regning deltager den erfarne IT-mand i iPRES2026-konferencen i København, der handler om digital bevaring af kulturarv. Her er målgruppen mere tilbøjelig til at tage 717 gigapixel-billeder af malerier, vælge specialiserede filformater til Vatikanets Bibliotek eller sikkerhedskopiere det danske internet. Kort sagt: Det bliver udebane.
Sidst han gik til konference uden at kende mindst ti procent af de andre deltagere, var til EUUG’s UNIX-konference i Bella Centeret i 1985.
Programmerne er forsvundet
Årsagen til at han alligevel tager af sted, bunder i et problem han har observeret over halvanden til to årtiers arbejde med digital bevaring i Datamuseum.dk.
Institutioner gemmer data, betænkninger, rapporter og korrespondancer – men glemmer programmerne. Datamuseum.dk har eksempelvis alt muligt materiale fra dengang Kildeskattesystemet blev indført, men ingen af de programmer der rent faktisk kørte systemet, hverken i binær form eller som kildekode.
Og det er ikke en undtagelse. Ifølge Poul-Henning Kamp gentager mønsteret sig igen og igen: Ingen tænker på at gemme softwaren bag Den Koordinerede Tilmelding, SU-administrationen eller de mange andre systemer, som det offentlige Danmark har digitaliseret over årtiene.
Forretningslogikken gemmer sig i koden
Problemet er særligt akut, når den egentlige forretningslogik udelukkende lever i kildeteksten – som for eksempel en matematisk model til beregning af ejendomsskatter. Forsvinder koden, er der intet tilbage for fremtidens forskere at grave i.
Målet for konferencedeltagelsen er klart: At mindst én professionel bevaringsperson hører budskabet og indser, at feltet har en stor blind vinkel der skal adresseres.
Ud over det budskab vil han præsentere to stykker fri og åben software han har brugt betydelig tid på at udvikle: FloppyTools, der kan afkode en lang række gamle og obskure diskette-formater, og AutoArchaeologist, der præsenterer indholdet af datamedier som HTML-sider. Begge værktøjer er tænkt som en bro mellem IT-nørder og arkivarer, der skal igennem stakke af hundredvis af disketter fra tekstbehandlingssystemer fra 1970’erne.
Fem minutter til at gøre indtryk
Poul-Henning Kamp har sikret sig et timeslot på fem minutter, hvor han vil fortælle, hvordan Datamuseum.dk har bevaret over 10.300 digitale artefakter med frivillig arbejdskraft, elektronisk skrot og nul-budget.
Derudover har han en halv aftale med folk han endnu aldrig har mødt, der også arbejder med at læse gamle disketter, samt en bekræftet aftale om at give en mindre gruppe konferencedeltagere rundvisning i Datamuseum.dk.
Resten af ugen bliver, som han selv formulerer det, ren udebane – men en nødvendig én af slagsen.
