Budgettet for København i 2027 er landet efter politiske forhandlinger på rådhuset. Fra parkeringspriser til botilbud – her er fem nedslag i det, politikerne har prioriteret.
Det bliver dyrere at parkere
Få emner deler københavnerne mere end biler og plads til dem i bybilledet. Den diskussion afspejler sig direkte i budgettet.
Alternativet gik ind til forhandlingerne med et ønske om at femdoble priserne på beboerlicenser for at reducere trængslen og luftforureningen. Så drastisk bliver det ikke, men en stigning kommer der.
For elbiler stiger prisen med 670 kroner om året sammenlignet med 2026 – det giver en samlet pris på 1.905 kroner årligt. For benzin- og dieselbiler varierer stigningen fra 170 til 3.715 kroner afhængigt af køretøjets brændstofforbrug, og den dyreste kategori ender på 6.305 kroner om året.
117 millioner til boliger
Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) satte boliger øverst på dagsordenen i kommunalvalgkampen og gentog prioriteringen ved præsentationen af budgettet.
– Min vigtigste opgave som overborgmester er, at vi får flere boliger til helt almindelige københavnere, sagde hun.
De ti milliarder fra kommunekassen, som hun lovede i valgkampen, er dog ikke blevet til noget. I stedet er der afsat 117 millioner kroner til en boligpakke. Den indeholder blandt andet støtte til lejere, der ønsker at stifte andelsforeninger, når deres ejendom sættes til salg, og en boligpatrulje der skal udstede bøder til dem, der ulovligt korttidsudlejer mere end de tilladte 70 dage om året.
Skatten bliver, hvor den er
København har landets laveste kommuneskat, og flere borgerlige partier pressede på for at sænke den yderligere. Argumenterne var blandt andet de høje leveomkostninger i byen og kommunens solide kassebeholdning.
De seneste budgetter har budt på skattelettelser, men i år sker der ingen ændringer. Kommuneskatten forbliver på 23,39 procent.
Forsøg med deltidspladser i daginstitutioner
Budgettet åbner for et forsøg med billigere deltidspladser i hver fjerde københavnske daginstitution. Modellen fungerer sådan, at institutionerne tildeles ressourcer svarende til en fuldtidsplads, selv når et barn kun bruger en deltidsplads.
Politikerne skal efterfølgende vurdere, om ordningen kan bidrage til bedre normeringer og løse udfordringen med at tiltrække nok personale til daginstitutionerne i byen.
Over 200 millioner til ulovlig venteliste
Socialområdet er under pres, og det ses tydeligt i budgettet. Københavns Kommune har i flere år haft udsatte borgere stående på venteliste til botilbud i for lang tid – noget der er ulovligt.
Der er derfor afsat over 200 millioner kroner til køb af pladser, så ventelisten kan afvikles. Pengene er øremærket ikke bare for 2027, men helt frem til og med 2030. Stigende priser på botilbudspladser presser budgettet yderligere, og det fik socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) til at rette en skarp kritik mod Christiansborg.
– Christiansborg har efterladt landets kommuner med en kæmpe regning, sagde hun ved præsentationen på Københavns Rådhus.
