15 anmeldelser og ingen sigtede. Sådan ser regnskabet ud for slagterbutikken på Islands Brygge i København, hvis ejere i tre år har været udsat for hærværk, trusler og chikane. Nu forklarer Københavns Politi, hvorfor sagerne ikke er blevet opklaret, skriver B.T.
15 anmeldelser, ingen sigtede: Politiet forklarer, hvorfor slagterfamiliens sager ikke løses
Slagterbutikken på Islands Brygge har i tre år oplevet hærværk, trusler og chikane. Nu forklarer Københavns Politi, hvorfor ingen af de 15 anmeldelser har ført til en sigtelse.
Hvad er Københavns Politi?
Københavns Politi er Danmarks største politikreds, målt på befolkning, ansatte og antal sager. Kredsen blev etableret i 2007 og har hovedkvarter på Københavns Politigård.
De mange uopklarede sager har vakt opsigt politisk. Justitsminister Nicolai Wammen har reageret, mens Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Jens Meilvang fra Liberal Alliance har rettet skarp kritik mod politiets håndtering.
To krav skal være opfyldt
Ifølge politiet skal to ting være på plads, før der kan rejses sigtelse. Sagen skal kunne føre til en dom, og politiet skal have spor nok til at finde gerningsmanden. I ingen af de 15 anmeldelser har begge krav været opfyldt, vurderer politiet.
“Først skal en trussel for eksempel være konkret nok til at kunne føre til dom i retten. Dernæst skal vi have spor nok til at finde afsenderen af truslen.” Det siger vicepolitiinspektør Simon Hansen fra Københavns Politi til B.T.
Anonyme trusler på nettet
For nylig modtog ejerne en mail på firmaets adresse med en trussel om voldtægt. Ejeren af butikken, Sandie Ring, oplyser, at afsenderen er aktiv på Facebook under et andet navn og jævnligt kommenterer på slagterens profil. Derfor mener ejerne, at det må være nemt at finde personen.
Det kan Simon Hansen godt forstå, men han peger på, at politiet skal kunne se en kobling mellem navn og afsender, som svarer til en rigtig person. Han kalder det en generel diskussion om, hvad der er tilladt på nettet, og siger, at trusler selvfølgelig er ulovlige.
“Nogle gange må man desværre sige: Det er trusler, men det kan ikke opklares.”
Hærværk og lokationsdata
Butikken fik i oktober smadret sin kødknallert, og forruden er flere gange blevet smadret og overmalet. Ejerne har givet politiet konkrete navne, fordi de genkender aktivister, der gentagne gange har været forbi butikken.
For at politiet må indhente lokationsdata fra en mistænkts telefon, kræver det en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst tre års fængsel. Uden biologiske spor kan hærværket være svært at opklare, siger viceinspektøren.
Mere politi ved butikken
Simon Hansen fortæller, at de mange anmeldelser giver sagen ekstra opmærksomhed hos politiet. Politiet tager ud til butikken og vejleder i, hvordan man kan undgå sager, og hvordan man stiller politiet bedst muligt i forhold til at opklare dem. Politiet vil også fortsat se på sagerne samlet og ikke kun enkeltvis.
Adressen er desuden kendt af politipatruljerne, så der er mere politi i området end mange andre steder, og tilstedeværelsen er allerede øget, siger han. Han forstår ejernes frustration, men mener, at politiet er nødt til at se på sagerne ud fra retssikkerheden, hvis nogen skal kunne dømmes. Spørgsmålet om, hvorvidt ejerne anmelder for ofte, afviser han: Det synes han ikke.




