SpeedDating er et sjovt live-datingkoncept, hvor du møder flere singler på kort tid gennem en serie korte, strukturerede dates. Du får mulighed for at møde mellem 6 og 12 potentielle partnere fra det modsatte køn, med hver date på 7-10 minutter.
Når du ankommer, hilses du velkommen af en vært, som giver dig dit velkomstmateriale og orienterer dig om dagen. Du får tid til at mingle med de andre deltagere af dit køn, inden speeddatingen går i gang. Efter et kort oplæg med praktiske informationer starter arrangementet med op til 12 runder, hvor der er indlagt to pauser. Hvis nogle ikke har mødt alle fra det modsatte køn efter 12 runder, afsluttes med en ekstra åben runde, hvor I selv vælger hvem I gerne vil møde igen.
Under hele eventet udfylder du et match-ark, hvor du krydser af ved de personer, du gerne vil have kontakt med. 1-2 dage efter eventet modtager du en mail med dine matches – dvs. de personer, som også har valgt dig. Du får deres fornavn, telefonnummer og datonummer, så I kan kontakte hinanden og evt. arrangere en date nummer 2.
Vigtige betingelser: Dette event er kun for singler mellem 25-35 år. Dørene åbner en halv time før start. Du må ikke medbringe egen mad og drikke, men kan købe drikkevarer på stedet. Ved forsinkelse eller afbud skal du kontakte [email protected]. Hvis du videregiver din billet, skal modtageren være af samme køn og aldersgruppe som dig.









